Jeg fortalte længe ingen, at jeg læser hentai. Det føltes som en af de ting, kvinder ikke må indrømme. Som om lyst var noget, man skal skjule, især når man føler den som kvinde. Så nu siger jeg det ligeud, at jeg er en kvinde, og jeg elsker det.
Jeg kom til det gennem anime. Jeg holdt allerede af stilen, farverne og måden, hvorpå en enkelt tegning kan rumme så mange følelser. Efter et stykke tid var det naturligt, at den voksne del også vakte min nysgerrighed. Første gang jeg læste sådan noget, blev jeg ikke chokeret. Jeg blev snarere overrasket over, hvor alvorligt tegningen tager lysten. Den undskyldte sig ikke for den. Og efter et stykke tid gjorde jeg det heller ikke.
For mig handler det ikke om et enkelt billede, men om stemningen. Om den langsomme opbygning, om fantasien, man kan fortabe sig i. Fordi det er tegnet, kan det gå hen, hvor fantasien fører. Der er en frihed i det. Intet binder det til virkeligheden.
Jeg læser det, når jeg bliver tændt, og jeg lader ikke længere som om, jeg skal skjule det. Jeg kan gå i mit eget tempo, dvæle hvor jeg vil, og stoppe når som helst. Det passer til den måde, min lyst faktisk fungerer på.
Det var aldrig genren, der var problemet. Det var skammen omkring den. Mange tror, at hentai kun er for mænd, og mange kvinder tror, det er mærkeligt at føle sig tiltrukket af det. Det tror jeg ikke længere på. Lyst er naturligt. Det er også naturligt at vende sig mod noget, man finder smukt og ophidsende. Det eneste mærkelige er, hvor længe vi lærer at skjule det.
Jeg skammer mig ikke længere. Det er trods alt hele pointen.
"Hvor længsel møder lyst."
Jeg byder på sanselige fortællinger fyldt med gys, erotik og gnistrende kemi. Her er alt fra langsom optænding og forbudte blikke til drilske fantasier og hede møder. Du møder romantisk længsel og en hudnær stemning. Fortællinger, der tænder både lysten og nysgerrigheden.
